De kære gamle skilte…

Af Tommy Richard Fogh Andersen

Der findes mange skilte derude; Nogle lavet i træ, andre i metal – Nogle med reklame på, andre med sjove tekster, billeder, påbud, udbud, forbud eller tilbud. Gamle skilte har i efterhånden mange år være genstand for samleri og trendy boligindretning, ikke kun i Danmark men faktisk i det meste af den vestlige verden. En trend som ikke umiddelbart lader til at aftage, hvorfor vi også de seneste år har set flere rekordhøje hammerslag på skilte rundt omkring i verden.

Det er også nemt at få øje på hvad fascinationen går ud på. De mange flotte motiver og slogans, som særligt det 1900-århundredes reklametegnere og kunstnere har frembragt, er utroligt dekorative og gode samtaleemner. Gamle skilte er således blevet en eftertragtet vare, hvilke søges og efterspørges bredt. Mange skilte betragtes i dag som kunst.

Men ikke alle skilte er skabt lige. Der er mange forskellige slags materialer og mange forskellige typer brugsformål og motiver. Alt fra stand, alder og motiv, til sjældenhed og materiale har betydning for efterspørgslen og således i sidste ende værdien af et gammelt skilt. Så det kan forståeligt nok være svært at navigere i.

En grundlæggende forståelse, når det kommer til gamle skilte, handler om de forskellige underkategorier af skilte som findes – hver men sit eget udtryk og charme. Der er mange måder hvorved man kan gruppere skilte. Man kan vælge at anskue det tidsmæssigt, inden for fagområder, på virksomhedsnavne, eller sågar efter fysiske karakteristika, kunstner eller stil. Men blandt skiltesamlere grupperer man typisk skilte ud fra 2 parametre: 1) Hvilket materiale er skiltet lavet af og 2) hvad blev det brugt til

Materialer

Emaljeskilte

Det fleste kender nok til ordet ”emaljeskilt”, dog kan det måske overraske at ikke alle ved hvad ordet dækker over. Faktisk bruges ordet ofte fejlagtigt blandt mange uindviede som synonym for ”gammelt reklameskilt” – uanset hvilket materiale det er udarbejdet i. Hvilket naturligvis er noget værre sludder og til evig gene, forvirring og irritation blandt samlere.

For et emaljeskilt er naturligvis et skilt lavet i materialet ”emalje”. Emalje er et porcelænsagtigt materiale, typisk lavet af glas, hvilket smeltes og påføres en overflade - For emaljeskilte er det som regel en jernplade. Det dannede emalje-lag er meget hårdt, blankt, glat og modstandsdygtigt over for korrosion, kemikalier vind og vejr herunder også sollys – hvilket netop gør emaljeskilte ekstremt holdbare, forudsat at man passer på dem. For som med andet porcelæn og glas, kan det nemt slå revner hvis det bøjes eller udsættes for slag o.l. Men behandles det pænt kan det nærmest holde for evigt.

Selvom emaljeskiltet er Rolls-Royce’en inden for gamle skilte, er det langt fra dem alle som er store penge værd. Der er produceret utroligt mange og en stor del af dem er langt mindre værd end f.eks. gode blik- eller glasskilte. Efterspørgslen – og dermed værdien – afhænger (heldigvis da) stadig primært af det enkelte skilts grafiske kvaliteter.

Blikskilte

Skilte lavet i tyndt metal (blik) med grafisk tryk direkte på metallet. Nogle skilte med udstansede bogstaver samt motiver. Hvad end metallet er aluminiumsblik, kobberblik, messingblik eller jernblik, kan det kaldes et blikskilt. Jernblik er dog klart det mest brugte blandt de tidlige skilte. Senere (efter anden verdenskrig bliver blikskilte i aluminium mere almindelige). Blikskilte med reklame blev meget udbredte i sidste halvdel af 1800-tallet og havde cirka 100 års storhedstid, inden de stille og roligt forsvandt til fordel for plastikskilte op i 1970erne. Gamle og særligt grafisk flotte blikskilte har stor interesse blandt samlere.

Støbte skilte

Der er produceret et utal af støbte skilte. Ofte er disse støbt i jern (støbejern), aluminium eller en zinklegering. Typisk kendes de som informationsskilte med påbud, vejskilte, skilte med firmalogoer samt navneskilte generelt. Der er sjældent tale om serieproducerede støbte reklameskilte. Af samme grund har disse sjældent den helt store værdi. Dog vil skilte med særlig historie og/eller sjove tekster altid være eftertragtede. For hvem kan ikke li’ en sjov tekst?

Porcelænsskilte

Disse kendes ofte som skilte med husnumre og navneskilte, samt fra småskilte siddende på bl.a. købmandens skuffer og apotekets krukker mv. Deres helt store svaghed er naturligvis at de grundet porcelænets sarte natur, let går i stykker.

Lysskilte

En helt særlig kategori af skilte, er lysskiltet. Dette består af en kasse eller ramme med indbygget lys. Foran denne er så monteret et skilt, enten i glas eller plastik hvorpå der er et grafisk motiv eller tekst som lyskassen så kan gennemlyse. Dette har været brugt siden elektricitetens udbredelse i starten af 1900-tallet, men kendes måske særligt herhjemme fra de mange lysskilte fra 1960erne til 1980erne. F.eks. ”Jolly Cola”, ”Michelin dæk”, eller købmandens udhængsskilt, blot med teksten ”Købmand”.

En underkategori af lysskilte er neonskilte. Disse ses dog så sjældent i Danmark at jeg ikke synes at de fortjener deres egen kategori, omend de bør nævnes.

Glasskilte

I det tidlige 1900-tal var ”skiltemaler” et håndværksfag og nogle af de flotteste skilte, i min optik, var netop disse store glasskilte som prydede butiksfacaderne. En del af disse, bl.a. fra flere margarine-producenter, har været serieproducerede. De har i mindre grad kunne modstå tidens tand, da malingen har det med at skalle af efterhånden som de bliver kulde/varme-påvirket over mange årtier. 

Papskilte

Der er produceret et utal af papskilte. Disse er, hvad ordet indikerer, papstykker med grafisk tryk, som ofte har hængt indendørs hos købmanden. De var muligvis den billigste form for serieproducerede skilte, hvorfor de også findes i tusindtal. Det er af samme grund den mindste eftertragtede form for skilt, set fra et samlermæssigt perspektiv. Men de er bestemt ikke uinteressante.

Træskilte

Træskilte kendes typisk som facadeskilte, eller navneskilte på skibe. Ofte udskårne håndmalede unikaer. Disse træskilte kendes mange hundrede år tilbage – og til trods for at disse kunne fungere som reklameskilte, var de typisk rent informative og i tekst eller symbolform. De var sjældent serieproducerede. Senere kom der dog også serieproducerede træskilte til. En del skilte på masonitplade eller krydsfiner kendes. De kan i nogle tilfælde visuelt minde om blikskilte i form, funktion og udtryk – Men er dog knapt eftertragtede.

Metalpladeskilte

Modsat flere af de andre områder, kræver metalpladeskilte (typisk bare kaldet metalskilte) ikke den store forklaring. Det er såmænd blot skilte i metal, ofte jern eller messing. Det er sjældent at man ser et metalskilt af denne type med reklame på.

Celluloid blikskilte

Blikskilte beklædt med papir hvorpå motivet et trykt. Overtrukket med en celluloid-film for at gøre skiltet modstandsdygtigt over for snavs. I praksis fungerer det også godt, men grundet celluloidens natur kan disse være skrøbelig over for varmeudsving, slag og hakker, samt fugt. Af samme grund har de ikke helt samme værdi og efterspørgsel som deres blikskilte-brødre, men særligt gode motiver kan naturligvis opveje herfor.

Plastikskilte

Disse er typisk for nye til at have nogle nævneværdig interesse for samlere – dog med undtagelse af lysskilte, som er sin helt egen ting.

Brugsformål

Reklameskilte

Reklameskiltet er klart den mest interessante og eftertragtede skiltetype for samlere og i indretningen. Konkurrencen i at fange folks opmærksomhed og gunst har gjort reklameskiltet til medie for store kunstværker, fra både kendte og ukendte kunstnere. Gammel reklame oser af nostalgi, kreativitet og lækkert design.

Påbudsskilte

Skilte med opråb som f.eks. ”Luk døren”, ”Pas på hunden” eller instruktioner så som ”Denne Maskine maa ikke betjenes”, kan være særdeles sjove og dekorative. Selvom materialet naturligvis også er vigtigt, afhænger værdien af skilte i langt højere grad af selve teksten på skiltet. De findes i et utal af varianter. Jeg plejer at sige at hvis nogle har sagt eller tænkt et påbud, er der formentlig også en som engang har fået lavet et skilte med tilsvarende tekst. Og selvom tekstskiltes værdi er begrænset - sammenlignet med de farverige reklameskilte - findes der mange samlere og interesserede i netop denne type skilt. Særlig hvis teksterne bliver tilpas sjove.

Fabrikationsskilte

Tekster skrevet på bl.a. maskiner, varer og andet industrielt udstyr, f.eks. ”produceret af Hans Hansens møbelfabrik København” eller ”Volvo”. Disse skilte er ofte lavet i blik. Disse har sjældent nogen nævneværdig værdi – uden den ting hvorpå de har været monteret.

Instruktionsskilte

Skilte som beskriver en eller form for operation eller vejledning. F.eks. ”kraners pasning og brug”, eller instruktioner til hvordan man bruger eller samler en given vare. Ofte stammer disse fra fabrikker eller landbruget. Nogle instruktionsskilte, særligt hvis de er gamle og indeholder dekorativ grafik, kan være ret underholdende og sjove.

Navneskilte og husnumre

Her skelnes mellem personnavne-skilte og navneskilte for virksomheder. Der findes givetvis millioner af navneskilte og husnumre, bare i Danmark alene - og lang de fleste personnavneskilte og husnumre har næsten ingen værdi (med mindre man tilfældigvis hedder det samme eller bor i samme nummer). Meget gamle navneskilte kan dog, særligt hvis de er af god kvalitet og har påført en sjove gamle professioner (F.eks. et porcelænsskilte med ”Karl Nielsen, Instrumentmager, 2 sal”), have nogen samlermæssig interesse. Virksomhedsnavneskilte eller titler har primært interesse hvis navnet er sjovt eller det kan bruges i anden sammenhæng. F.eks. ”Forsvaret” eller ”Dansk ornitolog forening”.

Kasseskilte

En helt særlige kategorien af blikskilte kendes som kasseskilte. Navnet kommer fra de gamle sodavands- og ølkasser hvorpå disse blev hængt for at reklame for kassens indhold. Enkelte findes også med andre produkter. Det har begrænset interesse, da de jo er svære at hænge op, netop forbi at de jo har indbygget kasse-beslag på bagsiden. Og man ønsker jo ikke at ødelægge dem ved at bøje beslag og skilt.

Vejskilte

I tidligere tider var disse i Emalje. Senere vejskilte blev lavet i støbegods af forskellig slags. Fælles for dem alle er at de primært har interesse som dem som har relation til den respektive adresse. Af samme grund har de ikke den store værdi. Dog med undtagelse af gader/steder som har bred almen appel (f.eks. ”Rosenhaven”, ”Hovedgaden”, ”Halmtorvet”, ”Rådhuspladsen” eller lignende), hvor mange synes det kunne være sjovt at have skiltet hængende.

Dørskilte

En særlig type mindre skilte, typisk omkring 5-10 cm, til at sætte på dørkarmen eller dørrammen, kendes som ”dørskilte”. Disse findes både med reklame og med påbudstekster. Et eksempel herpå at de mange gamle ”handel og betleri” forbudsskilte som fandtes i mange opgange før i tiden. Men der findes også mange særdeles eftertragtede mindre reklameskilte som passer ind i denne kategori.

Medlems- og Lauskilte

Der findes også en stor del medlemsskilte. Mange genkender de klassiske abonnent-skilte fra Falcks regningskorps, som findes i stort antal og et utal af variationer. Men også forsikringsskilte, samt en lang række laugsskilte, så som ”Københavns bagerlaug”, ”Centralforeningen for jyske frisørlaug”, ”Aarhus og Omegns Automekaniker Laug” m.fl. Selvom disse for nogle niche-samlere har en lidt interesse, er efterspørgslen primært fra folk med relation til fagområdet som synes det kunne være et sjovt indslag i boligen eller virksomheden.

Håndværksskilte

Gamle håndværksfag havde skilte i form af symboler som var generelle for en bestemt type butik eller håndværk. Tænk f.eks. på kringlen som hang over bagerens dør, støvlen som hang over skomagerens, saksen ved frisøren, hatten over hattemagerens dør, tønden ved bødkeren osv. Disse skilte var ofte håndlavede unikaers og nogle af dem kan være virkelig smukt udført. Der er ganske få samlere til den slags skilte, men de ret er populære som indretningsemner.

Udhængsskilte

Et skilt som hænger 90 grader ud fra en væg, typisk på et beslag eller grundet at skiltet er vinklet i den ene ende. Ofte er udhængsskilte dobbeltsidet, således at det kan læses fra begge sider – nogle gange med 2 forskellige budskaber (f.eks. ”Politikken” på den ene side og ”Ekstra bladet” på den anden). De kendes i mange forskellige materialer.

Om forfatteren.

Tommy R. F. Andersen har igennem mange år haft interesse for gamle reklameeffekter, med særligt fokus på gamle blikskilte. Et emne om hvilket han har udgivet 2 bøger; Den første i 2019 og den seneste i 2023. Han beskæftiger sig også for istandsættelse af antikke vare- og spilleautomater, hvilket han blogger om på hjemmesiden foghandersen.com. I 2016 udgav han bogen om Danske Vareautomater. I tillæg til forfatterskabet driver han også en online butik hvor han handler med antikviteter og kuriosa.